Mærke: tv

Hvor meget data bruger man på at se TV?

Flere og flere af os tager mobilen eller tabletten frem, når der skal slappes af med en god film. Ligesom du kender til det fra surfing på nettet fra din mobil, bruger du data, når du ser film eller serier. Det gælder uanset, om det er YouTube, du er aktiv på, eller om du er abonnent hos én af de efterhånden mange streamingtjenester, som har et stort arkiv af film i forskellige genre.

Det kan være en god idé, at du forholder dig til, hvor meget data du bruger, når du underholdes af film og serier. Derved undgår du at havne i irriterende situationer, hvor der skal tankes op med data fra dit mobilselskab, og du afbrydes i underholdningen.

Dette influerer på dit dataforbrug

Det er ikke kun det at se film, der påvirker dit samlede dataforbrug. Gør du ofte brug af nettet fra dine mobile enheder, eller bruger du tit mobilen til at høre musik fra, vil disse aktiviteter også forbruge data.

Herunder ser du de forhold, som har indflydelse på dit dataforbrug:

  • Hvor mange minutter du hører musik
  • Hvor mange minutter du ser film
  • Hvilken opløsning, de film og serier du ser, er lavet i
  • Hvor meget du surfer på nettet

Det er ikke kun det at se en film, der tager data. Filmens kvalitet og længden af den er de mest indflydelsesrige faktorer. I dag tilbyder de mest populære streamingtjenester (herunder blandt andet Netflix, HBO Nordic, Via Play, BOXER og C More) og YouTube deres kunder at se film og serier i 4K kvalitet.

Sammenlignet med HD (1080p) giver 4K kvaliteten op til 4 gange så god og høj opløsning. I praksis vil det sige, at du får en meget bedre billedoplevelse ved at vælge afspilning i 4K.

Dataforbrug og streaming 

Streaming er efterhånden blevet den mest populære og brugte tjeneste på nettet. Antallet af nye streamingtjenester de seneste år afspejler, hvor stor konkurrencen er blevet på området, og hvor stor efterspørgslen er blandt forbrugerne.

Den mest effektive måde at konkurrere på mellem de mange tjenester er ved at udbyde Ultra HD-Streams og 4K kvalitet. Disse højkvalitetsafspilninger stiller krav til dit bredbånd og din internethastighed. Når du vil finde ud af, hvad dit gennemsnitlige dataforbrug er, kan du bruge din mobil, din tablet eller din abonnementsside hos de streamingtjenester, du er kunde hos. Du skal være opmærksom på, at opgørelsen over dataforbruget på dine mobile enheder ofte er lavet i et samlet overblik. Det vil sige, at din mobil eller tablet viser dig, hvor meget data du bruger både på surfing, film og musik.

Hos mange streamingtjenester kan du få et overblik over, hvor meget data du bruger. Her får du et præcist og konkret indtryk af, hvad du har brugt af data i en bestemt periode på at se film.

Skal jeg vælge 4K eller 1080p (HD)?

Det er ikke alle enheder, der er i stand til at afspille film og serier i 4K kvalitet. Det er de nyeste devices, der giver muligheden for at kunne få billedopløsning, som du kender til fra biografen. Når det kommer til dataforbrug, er der forskel på, hvilken afspilningsopløsning du vælger.

Når du ser film på dine mobile enheder, bør du være opmærksom på videokvaliteten. Typisk kan du vælge mellem 3 muligheder for kvalitet af afspilning – hhv. lav, mellem og høj.

Den lave kvalitet kaldes også for ”basiskvalitet” og bruger omkring 300 MB i timen.

Standardkvaliteten benytter sig af omkring 700 MB i timen, mens den højeste kvalitet er dén, som bruger mest data. Her anvendes op til 3 GB i timen, når der vælges HD-kvalitet og op til 7 GB i timen, når der vælges Ultra HD-kvalitet (også kendt som 4K).

Anbefal en ny internetudbyder

Send en besked