Internet i sommerhus – vælg det rigtige internet til dit sommerhus

Internet sommerhus

Med en hverdag hvor mere og mere foregår over internettet, betyder det meget også at have hurtigt internet i sommerhuset. Men hvordan får jeg lettest adgang til hurtigt internet i mit sommerhus?

Da de fleste sommerhuse ligger uden for byen, skal du ikke have samme slags internet i sommerhuset som i hjemmet. Der er samtidig nogle andre faktorer, som er vigtige at tænke over i forbindelse med internet i sommerhuset.

I denne artikel får du Internetprisers guide til, hvordan du vælger det helt rigtige internt til dit sommerhus.

Hvordan får jeg internet i sommerhuset?

Der findes forskellige muligheder for at få internet i sommerhuset, og det kommer meget an på, hvor dit sommerhus ligger, hvilke muligheder der er i netop dit sommerhus.

Den mest brugte løsning til sommerhuset er at installere mobilt bredbånd til sommerhuset ved hjælp af en router eller USB. Mobilt bredbånd kræver ikke kabelstik og det er derfor en oplagt løsning til sommerhuset, hvor der ikke altid er de samme muligheder som i hjemmet.  

Samtidig er der med mobilt bredbånd mulighed for at tilpasse abonnementet hver måned, så du får en løsning der passer godt til hvor meget data du bruger i sommerhuset.

Smartphone: Internetdeling / Wifi hotspot

Man kan også lave internetdeling fra sin smartphone, det kræver ens abonnement tillader dette, de fleste telefoner kan i dag dette og lave et Wifi hotspot, men det kræver lidt viden om hvilke menuer man går ind under og slår det til.

Hvad er forskellen på forskellige internetløsninger?

Når du skal vælge det rigtige internet til dit sommerhus, er det vigtigt at kende forskellen på forskellige internetløsninger, for at du kan vælge det der passer bedst til dig. Nedenfor kan du læse mere om almindeligt bredbånd, mobilt bredbånd samt fibernet.

Kender du allerede signaltypen i dit sommerhus?

Hvis du allerede ved hvilke signalmuligheder du har I dit sommerhus, så vælg det rette og gå til oversigten med priser:

Internet
Internet via Telefonstik
Bredbånd via Kabel TV stik
Kabel TV stik - Kabelinternet
Mobilt bredbånd
Mobilt bredbånd

Almindeligt bredbånd

Almindeligt bredbånd er kendetegnet ved at forbindelsen kommer via telefonkabler, som nærmest alle husstande i Danmark er tilsluttet. Det er dog langt fra i alle sommerhuse at der er mulighed for at få internet via telefonkablerne.

For at finde ud af om du kan få almindeligt bredbånd til dit sommerhus, skal du undersøge om der er telefonkabler, som internetforbindelsen kan tilsluttes via. Du kan undersøge om der er mulighed for bredbånd via telefonkablerne ved at slå adressen på dit sommerhus op hos en internetudbyder.

Mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd er en oplagt løsning til mange sommerhuse. Med mobilt bredbånd har du mulighed for at opsætte internet uanset hvor du er, og det er derfor en nem og hurtig måde at få internet i sommerhuset på.

Mobilt bredbånd fungerer ved at du bruger et simkort, som kan tilsluttes til en WiFi router, hvorefter du kan tilslutte forskellige enheder via det WiFi-signal som routeren oprettet.

Du kan også tilslutte simkortet til en tablet eller USB dongle. Oftest er den bedste løsning til sommerhuset dog en WiFi router, da det giver mulighed for at flere personer kan bruge internettet samtidig.

Når du vælger mobilt bredbånd har du samtidig mulighed for at vælge løsninger, hvor abonnementet bliver tilpasset dit behov hver måned. På den måde kan abonnementet blive ændret, så du ikke betaler mange penge de måneder, hvor du alligevel ikke bruger sommerhuset.

Fibernet (Sjældent sommerhuse kan få fiber)

En tredje mulighed for at få internet er fibernet. Fibernet er specielt egnet til dig der har brug for en lynhurtig internetforbindelse. Fibernet er derfor det rigtige internet til dig, der har brug for at downloade og streame meget.

Fibernet er oftest ikke en oplagt løsning til sommerhuset, da det er de færreste der har brug for så hurtigt internet til ugerne i sommerhuset. Men hvis I er en stor familie, og internettet skal bruges af mange på en gang, kan fibernet godt være en løsning til sommerhuset. Det er dog ikke i alle husstande at der er mulighed for at få fibernet og du bør derfor undersøge om det er en mulighed i dit sommerhus, før du lægger dig fast på den løsning.

Vælg det internet der passer til dine behov i sommerhuset

Når du skal finde internet til dit sommerhus, er det vigtig at overveje forskellige aspekter.  

Når du har fundet den internettype, der passer bedst til sommerhuset, skal du overveje et par andre ting, for at vælge det internet der behovs- og prismæssigt passer bedst til dit sommerhus. Det er især følgende tre punkter som du bør overveje i den forbindelse:

  • Hastighed

Hastigheden er et af de punkter, der er med til at afgøre prisen på dit internet. Det er derfor vigtigt at tænke over hvilken hastighed du har brug for, så du hverken betaler for hurtigere hastighed end du har behov for eller ender med for langsomt internet.

Når du skal vælge hastighed til internettet, er det vigtigt at tænke over, hvor mange personer der skal kunne være tilkoblet samtidig. Hvis hele familien skal kunne bruge internettet på en gang, kræver det naturligvis en hurtigere hastighed end hvis I kun er en eller to personer.

Det kan være svært at vurdere hvilken hastighed der er nødvendig til dit internet. Hvis du er i tvivl om hvilken hastighed du skal vælge, kan du læse mere i vores guide om internethastighed.

  • Dataforbrug

Når du skal vælge internet til sommerhuset, er det en god idé at være opmærksom på, om der er bestemt loft for dataforbrug til de løsninger du overvejer.

Hvis du vælger mobilt bredbånd betaler du samtidig for hvor meget data du bruger, så i det tilfælde er det vigtigt at være ekstra opmærksom på, hvor meget data du egentlig har brug for.

Hvor meget data du har brug for, afhænger af hvad du laver på nettet. Det kræver fx mere data at streame en film end det gør at tjekke nyheder på Facebook.

  • Ekstra tjenester

Det sidste du skal tænke over, når du skal finde internet til sommerhuset, er om du gerne vil have ekstra tjenester med. Det kan fx være du gerne vil have en tv-pakke så I kan se fjernsyn på regnvejrsdagene.

På samme måde er der mange andre ekstra tjenester som fx musiktjeneste, gratis support og meget andet, som du skal have med i dine overvejelser.

Find billigt bredbånd til sommerhuset

Når du skal finde internet til dit sommerhus, gælder det selvfølgelig om at finde det billigst mulige internet. Når du har fundet du af hvilket internet du skal bruge i sommerhuset, er det tid til at sammenligne priserne hos forskellige udbydere for at finde det billigst mulige internet.

Her hos internetpriser, kan du sammenligne en lang række af forskellige internetudbydere for at finde den billigst mulige løsning til dig. Du kan klikke rundt på siden og se de forskellige sammenligninger, du kan fx se en sammenligning af forskellige løsninger med mobilt bredbånd.

Seneste indlæg

Anbefal en ny internetudbyder

Send en besked