Kan jeg få bredbånd?

Bredbånd RJ45 stik

Hurtig internetforbindelse med problemfri streaming, download og upload – lyder det tiltalende for dig? Så kan bredbånd i hjemmet være en god løsning for dig fremfor mobilt bredbånd.

Bredbånd henviser til et kredsløb eller signal bestående af et bredt spektrum af frekvenser. Signalet bliver normalt leveret gennem en af følgende muligheder: Kabel-tv, telefonkabler, satellit, fibernet og mobilt bredbånd.

Stort set alle borgere i Danmark kan få bredbånd, så det korte svar til spørgsmålet ”Kan jeg få bredbånd?” vil typisk være: ”Ja”. Dog er det ikke alle typer, som du nødvendigvis kan få på din bopæl. Læs med her, og bliv klogere på dine muligheder. 

 

Er bredbånd muligt på min adresse?

Det første du gør når du skal finde en internetløsning som er perfekt for dig, er at undersøge, om den er tilgængelig på din bopæl. Teknologien og hastigheden på internetløsningen af hænger nemlig at dit hjems geografiske placering

Mens bredbånd via telefonstik er meget udbredt i Danmark og tilgængelig i stort set hele landet, er det endnu primært beboere i storbyen og de større byområder samt nybebyggelse, der for eksempel har mulighed for at få fibernet og kabelbredbånd.

Via Internetpriser.dk’s søgefunktion kan du tjekke, hvilke internetmuligheder du har. Vi har gjort det nemt for dig og sørget for, at du via vores hjemmeside kan bruge vores direkte adressesøgning med adgang til Energistyrelsens adresse info, til at finde den præcise hastighed og teknologi på hver adresse.

Husk på, at bare fordi internettet er tilgængeligt i dit område, er det ikke sikkert, at det er stabilt og hurtigt. Signalet kan være svingende i nogle tilfælde, for eksempel hvis kvaliteten af kobberkablerne er ringe, så derfor skal man også overveje hvilken løsning man skal vælge, hvor fibernet og kabel-tv typisk er at foretrække fremfor telefonkabler.

Som hovedregel kan du dog godt forvente en fremragende forbindelse til internettet i hjemmet, hvis du vælger med omhu.

 

Hvilke muligheder for bredbånd har jeg?

Der er forskellige muligheder for internetkoblinger her i landet. Det kommer til dels an på dit budget og behov, hvilken løsning der er rigtig for dig, men det er dog ikke alle muligheder der er landsdækkende. Det kan du læse om i næste afsnit.

Vi vil her se nærmere på fire populære internetforbindelser blandt danskerne. Du bør vælge den løsning, som bedst matcher din husstands behov. 

 

Mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd er et populært valg, da det er både fleksibelt og billigt. Det er velegnet til mindre husstande, da der ikke er ubegrænset GB (Mængden af data du kan hente til din enhed) at gøre godt for om måneden.

En del vælger mobilt bredbånd som supplement til en fastnetforbindelse, da det giver nem mulighed for internet på farten. Tilslut blot et USB-stik med SIM-kort til din computer. I hjemmet anvendes der typisk en router, som fordeler signalet til flere enheder.

Det kan være den eneste løsning i bla. sommerhusområder eller boliger der er placeret langt fra andre.

 

Fibernet

Er der ofte mange netværksenheder i brug ad gangen i hjemmet, så er fibernet typisk at foretrække. Det er den hurtigste mulighed i dag, og du kan få hastigheder på op til 1000/s Mbit. Fibernet er også et godt valg for dig, der tit downloader og uploader store datamængder. 

TDC har og også lavet en ny standard der giver op til 2.500/2.500 Mbit/s forbindelser, den kaldes for XGSPON, det har typisk kun været Erhvervskunder der har haft adgang til disse hastigheder.

Det bliver i 2021 dog kun muligt i få udvalgte områder, bla. Aarhus, Aalborg, Odense og dele af Storkøbenhavn.

Fremadrettet vil alle nye fiberforbindelser også få denne teknologi i takt med de udbygger fibernettet.

Det forventes at indenfor en kort årrække fra nu af vil op mod 1 million husstande have adgang til denne nye standard.

På sigt forventes det desuden at XGSPON-standarden vil kunne gå helt op til 10.000 Mbit/s, hvilket vi med garanti får brug for i fremtiden.

 

Bredbånd via telefonstik

Internetkobling via telefonkabler er blandt de mest udbredte her i landet. Det fungerer typisk via det eksisterende telefonstik i hjemmet og er derfor let tilgængeligt. Her kan du få en hastighed på op mod 100 Mbit/s i download og nogle gange lidt mere, som er nok for de fleste, dog med en lavere upload hastighed.

 

Bredbånd via tv-antennestik

Ønsker du en velfungerende og billig løsning, kan internetkoblingen også foregå via tv-antennestikket. Her bliver der skabt netadgang via COAX-forbindelsen, der er kendt for at være en hurtig og pålidelig teknologi, som sikrer god stabilitet.

Der findes forskellige pakkeløsninger inden for de forskellige bredbåndstyper. Her kan være variationer i hastighed, pris, oprettelse og binding. Det er en god idé at sammenholde de forskellige muligheder for at finde det bedste tilbud til netop dig.

Seneste indlæg

Anbefal en ny internetudbyder

Send en besked