Hvad er Wi-Fi?

Hvad er Wi-Fi

Wi-Fi er en netværksteknologi, der gør det muligt at komme trådløst på internettet fra blandt andet din smartphone, tablet og computer.

Når du ønsker Wi-Fi i hjemmet, kræver det en Wi-Fi-router eller netværkspunkt med dette i sig. I dag vælger de fleste en trådløs router frem for en router med kabel, og her gør de brug af Wi-Fi-signalet.

Wi-Fi skaber trådløs internetforbindelse ved hjælp af radiobølger. Informationer i form af radiobølger bliver udsendt fra routeren og modtages af de enheder i hjemmet, som har Wi-Fi-kort.

Radiobølgerne bliver sendt med 2,4 GHz eller 5 GHz. 2,4 GHz-forbindelsen er mest almindelig og har den største rækkevidde. 5 GHz-forbindelsen har en kortere rækkevidde, men kan være hurtigere, da forbindelsen er mindre trafikeret.

Siden årtusindeskiftet har der været en stigende interesse for ordet ”wifi”, hvis man ser på Google Trends. Ordet er kendt fra 2001, og det er dannet parallelt med hi-fi. ’Wi-Fi’ er en forkortelse for ’Wireless Fidelity’, der på dansk betyder ’trådløst internet’.

Bliv opdateret på emnet ved at læse med herunder. 

Hvilke enheder kan kobles på Wi-Fi?

Mange forskellige af hjemmets enheder kan kobles på Wi-Fi, da moderne enheder som regel har indbygget Wi-Fi-kort. Det kan blandt andet være:

  • Stationær computer
  • Bærbar computer
  • Smartphone
  • Tablet
  • Højtalere
  • Printer
  • Tv
  • Videoovervågning
  • Biler (Eksempelvis Tesla der kan modtage opdateringer)
  • Køleskab
  • Hårde hvidevarer
  • Varmeinstallationer
  • Røgalarmer

Med Wi-Fi er det også muligt at forbinde to af hjemmets enheder via Bluetooth – for eksempel tv og smartphone.

Det er også en fordel at bruge sit Wi-Fi netværk fremfor sin mobile internetforbindelse når man ser eksempelvis streaming eller surfer på nettet, da mobilt internet typisk har en max grænse for hvor meget data du må bruge på en måned har internet via en udbyder på din adresse typisk ingen begrænsninger.

Se mere omkring hvor meget data man bruger på at se TV her.

Hvor er Wi-Fi tilgængeligt?

Wi-Fi er tilgængeligt i mange danske husstande, på arbejdspladser og offentlige steder som cafeer og læsesale.

Når du bruger offentlig tilgængeligt Wi-Fi, er der tale om Wi-Fi-hotspot. Det kan være frit tilgængeligt eller kræve registrering, betaling eller kode. Vær gerne forsigtig med at klikke dig ind på internetsider, der viser personfølsomme oplysninger om dig, hvis forbindelsen ikke er krypteret.  

Hvorfor er kryptering vigtigt?

Da Wi-Fi-signalet er trådløst, anbefales du at kryptere forbindelsen i hjemmet. På den måde undgår du, at uvedkommende udnytter radiobølgerne til selv at komme på internettet. Det kan især være relevant for kollegie- og lejlighedsbeboere.

Du mindsker også risikoen for hacking, når du krypterer din forbindelse. Krypteringen sker ved at benytte en krypteringsnøgle, det vil sige et kodeord. For at bruge Wi-Fi-signalet skal man være bekendt med kodeordet. Du kan gemme kodeordet på dine enheder, så du ikke skal angive det hver gang.

Krypteringsnøglen bliver oftest sat op i WPA2, som er sværere at bryde end WEP og WPA. Når du vælger et kodeord, opnår du større sikkerhed ved at følge rådene:

  • Gør kodeordet langt
  • Benyt tal, tegn og bogstaver
  • Brug små og store bogstaver

Hvordan finder jeg det rette Wi-Fi?

Når du skal vælge det rette Wi-Fi, er det en god idé at overveje:

  • Pris/budget
  • Køb eller leje af router
  • Rækkevidde og hastighed

Pris/budget

Først og fremmest er dit budget afgørende. Der findes forskellige tilbud hos forskellige forhandlere, og du kan med fordel sætte dig lidt ind i markedet og sammenligne tilbud.

Køb eller leje af router

Du kan vælge at købe routeren, og hos flere forhandlere er det også muligt at leje den, hvis du for eksempel ønsker en prøveperiode.

Derudover hvis du har en større bolig, kan signalet fra routeren typisk ikke nå ud i alle kroge af boligen, her er det en fordel at kigge på det man kalder et MESH netværk, det er i al sin enkelthed flere enheder der forlænger Wi-Fi signalet, så når en smartphone eller computer eksempelvis går på netværket er det ligemeget hvor i boligen, da signalet fra MESH netværket er ét stort samlet netværk.

Rækkevidde og hastighed

Rækkevidde og hastighed er ret afgørende faktorer i valget af Wi-Fi.

Hvis du ønsker Wi-Fi-signal med en lang rækkevidde, er 2,4 GHz-forbindelsen et godt valg. Her er rækkevidden ofte på cirka 50 meter inden for hjemmets vægge, medmindre du udvider rækkevidden med en ekstern Wi-Fi-router.

Vil du gerne have det hurtigste signal, er 5 GHz ofte at foretrække. 5 GHz er det mindst almindelige, så signalet påvirkes ikke så nemt af andre trådløse signaler. Frekvensen kan være en fordel, hvis du bor tæt på din nabo, som bruger en anden frekvens. Tjek dog først, om dit modem og routeren kan køre på 5 GHz.

Seneste indlæg

Internet
Guide

Hvilket internet kan jeg få?

Hvilket internet du kan få, afhænger af, hvor din bolig er placeret i landet. Du kan tjekke din adresse direkte her på Internetpriser.dk’s søgefunktion da

Router
Guide

Hvad er en router?

En router er en elektronisk boks, der fungerer som bindeled mellem centralen, der giver dig internet, og den enhed, der benytter internetforbindelse. Det kan for

Anbefal en ny internetudbyder

Send en besked