Mobilic (Nu DLG Tele)

Mobilic blev etableret i 2000. I sommeren 2013 overtog DLG Tele Mobilic fra LIC, Lærernes Indkøbs Central.

Mobilics ambition er, at være et teleselskab med produkter af høj kvalitet til meget attraktive priser.

Derfor finder du nogle af Danmarks bedste ydelser og priser hos Mobilic - og selvfølgelig den allerbedste

service. I Mobilic bestræber vi os på, at hjælpe dig med at finde den helt rette telefoniløsning, som passer

præcis til dit forbrug.

Mobilic tilbyder services inden for:

• Mobiltelefoni

• Mobilt Bredbånd

• Bredbånd og Bredbåndstelefoni

• TV-pakker

• Fastnet

DLG Tele har overtaget det tidligere Mobilic

God 0 af 10

SE ANMELDELSER

dårlig service og svigende forbindelse

Prisen var ikke klart nok oplyst at den var uden moms. Ved regning nr 2 begyndte der at komme regninger på andre ting så som skridesikre måtter og motorolie. Det var selvfølgelig en fejl men da vi kontaktede kundeservice spurgte de os om vi ikke selv kunne ringe til dlg tele og finde ud af hvad der var sket. Nu har vi så pludseligt fået en regning på en digital modtager. Nettet er meget svigende og betyder f.eks. også at vores tv hakker på daglig basis. Nogle gange bliver det helt afbrudt pga manglende forbindelse. Det er billigt.. ikke så billigt som vi havde regnet med, men billigt. Men måske er det lidt for billigt. Vi er nu varslet med at abodementet stiger med 15 kr. Alt i alt er vi for trætte af at skulle være alt for opmærksomme på vores regninger, og blive afbrudt midt i et program. post nummer: 3300

altid tilfreds

altid hjælp at hente

En vanskelig nummerflytning blev løst til min fulde tilfredshed

Kan varmt anbefale Mobilic

Meget dårligt mobilselskab

Har haft et ubrugt nummer, jeg har forsøgt at få opsagt. Men fordi det kun kan lade sig gøre, at opsige nummeret gennem telefon og ikke på hjemmesiden og telefontiderne er så korte, så er det klart at man vil få svært ved at få opsagt et nummer inden man bliver trukket for endnu en regning af et nummer med intet forbrug. Får at vide at mit nummer bliver opsagt men at jeg skal betale for den næste regning stadigvæk selvom der intet forbrug er. Gå til CBB og så bliver I behandlet fair og I kan altid kontakte dem eller udføre arbejdet selv på hjemmesiden. Jeg betaler regningerne for det ubrugte nummer, men vil fraråde alle om ikke at nærme sig Mobilic og hvis de har abonnement hos Mobilic, så hjælpe dem med at overflytte deres numre til et mobilselskab, der giver bedre vilkår og forstår meningen med kundeservice

Tilfreds

God og imødekommende service

alt var perfekt

man får klar besked om hvad man køber og bliver rådgivet godt.

Er ovenud tilfreds med den velvillige måde, som jeg er blevet modtaget på, som kunde hos Mobilic.

Kan give min bedste anbefaling til alle som søger et godt mobilselskab. Med venlig hilsen Leif Hansen

fin service

Det var en fik en meget god behandling

Ustabilt

Har haft mobilic i 14 dage, og har været uden internet/tv/fastnet tlf op til flere gange. Har aldrig oplevet denne ustabilitet med tidligere selskab. Dårlig mulighed for hjælp, da ingen kan kontaktes i weekender samt helligdage. Dog talt med en venlig person i kundeservice i dag, derfor 3 * og ikke kun 1*.

Absolut den ringeste service jeg har oplevet

Hey dig der!!!! Før du vælger Mobilic som tele/internet/tvudbyder, vil jeg gerne opfordre dig til at læse min anmeldelse først. Hvis du ønsker at høre mere om min oplevelse med denne virksomhed, er du velkommen til at kontakte mig via facebook, også kan vi evt. ringes ved. God dag! __________ Absolut den ringeste service jeg har oplevet Hej alle interesserede Skiftede fra TDC med internet /TV & 2 mobiler til Mobilic. Meget blev lovet mht. mdr. gratis internet/TV, det blev ikke overholdt. Jeg gjorde det tydeligt overfor Mobilic, at overtagelsen af mine teleengementer gerne skulle være på samme tid, da jeg betalte en samlede pakke ved TDC(trio løsning). Det blev ikke overholdt, og jeg endte med at skulle betale en højere pris ved Mobilic. De udeblev også fra, at komme og installere internet/tv over 2 omgange, begge gange hvor jeg havde taget fri fra arbejde. Efter mange timer og megen besvær blev dette meget modvilligt rettet op. Jeg fandt kort tid efter ud af, da regningerne kom ind af døren, at jeg blev faktureret for plus abb. som jeg havde frabedt mig fra start. Mobilic nævnte i starten at det var gratis de 3 første mdr. hvilket jo var fint, men gjorde det klart at jeg ikke ønskede dette efter denne periode, hvilket Mobilic tog notis af. Kundeservicechefen Alex nævnte for mig over en telefonsamtale, at det skulle jeg selvfølgelig ikke betale for. Så gik der et par mdr. før jeg så en regning igen, og fandt ud af at deres opkrævninger sker dels igennem Mobilic og DLG og på vidt forskellige tidspunkter. Men jeg fandt ud af at plus abb. til 99 kr/md. ikke var pillet af endnu, og jeg tager da kontakt til Mobilic igen, dette startede jeg med at gøre i november 2015. Ingen af de kundeservicemedarbejdere kunne være mig behjælpelig, men henviste mig til kundeservicechefen Alex. Han var ikke til at træffe de første par gange jeg ringede ind. Og efterfølgende bad jeg kundeservicemedarbejderen ligge en besked til ham om at ringe mig op. Jeg har efterfølgende lagt 7 - 8 beskeder til ham, med et par ugers mellerum. I februar md. da jeg ringer ind har Alex bedt kundeservice medarbejderen om at sige til mig, at jeg bare skulle skrive en klage, over noget jeg blot ville i dialog med ham om, da han tidligere havde lovet at pille plus abb. af mit TV abb.. Jeg finder i mellemtiden et nyt selskab da jeg ikke gider mere fis. Jeg tilbageholder den sidste betaling til Mobilic, da det beløb nogenlunde svarer til det beløb jeg har betalt for meget, og da jeg er ret sikker på at jeg ikke får en krone igen hvis jeg først betaler. Men jeg gjorde det også for at kunne komme i dialog. Dette er en princip sag for mig nu. Jeg har brugt adskillige timer på Mobilic ved at ringe ind. Pt. sidder jeg nu og mailer frem og tilbage med en klage medarbejder der sidder med den største nej hat på, og som vurdere ud fra medarbejder noter, hvilket er yderst mangelfulde, og der står intet om hvad der er aftalt telefonisk med Alex, eller med sælgeren i tidernes morgen. For mit vedkommende, træk venligst jeres sidste regning tilbage, eller blot være rimelige forretningsfolk. Jeg føler mig virkelig dårligt behandlet. Aldrig mere Mobilic til mig. Farvel og tobak! Mvh. Nicolai ________________________________________________ 07-04-16 Updatering Mobilic er stadig ikke til at snakke med, deres kundeservicechef Alex overholder stadig ikke de aftalte vilkår. Han gemmer sig bag sine medarbejdere, og lader dem om at afvise mig, når jeg prøver at komme igennem til ham. De ønsker nu at jeg skal oprette en sag imod dem i Teleankenævnet med 3-6 mdr. behandlingstid. Dette ønsker jeg ikke, men vil stadig gerne i dialog med dem. Jens Riber fra Moblic, jeg vil gerne i kontakt med dig. Du har forsøgt telefonisk kontakt til mig i starten af denne uge, men jeg har ikke været mulig at træffe på daværende tidspunkt grundet arbejde. Venligst ring mig op, jeg er til at træffe efter 14:00. Jeg kan ikke komme igennem til dig, da jeres medarbejdere kun kan finde ud af, at henvise mig til teleankenævnet, og vil ikke oplyse eller gøre andet. Mvh. Nicolai _______________ 11-04-2016 Jeg har stadig intet hørt fra Mobilic. De vil gerne have at jeg tager sagen i teleankenævnet, formentligt for at få mig til at betale, da de fleste nok ikke gider besværet med dette. Jeg afventer stadig at høre fra Mobilic. Mvh. Nicolai Weinkouff _______________________ 19-05-2016 Mobilic og jeg indgik en aftale om, at regningen blev slettet. I dag har jeg fået et brev fra RKI om at jeg er blevet registreret som dårlig betaler. Jeg er simpelthen RØDGLØDENDE! ØV Slut herfra

Super

ALT fungerede som aftalt.

udmærket

Holder hvad der bliver lovet

Manglende internetforbindelse

Jeg har forgæves siden vi skiftede over til jeres selskab forsøgt at få netforbindelse til min drengs mobiltelefon. Jeg har to gange i sidste uge været ifm en medarbejder hvor der bliver sagt at jeg skal skrive en sms til et nr eller jeg skal gå ind på Telias side og manuelt sætte den op til det. Intet af det hjælper. Tredje gang den dag blev der så sagt at der slet ikke indgik netforbindelse. Hvorfor bliver jeg så opkrævet for det ?? Men han lovede at det skulle han nok ordne. Jeg har i dag igen snakket med en medarbejder som sagde at det måtte være telefonen det var galt med. Den er nu blevet nulstillet med uden at det hjalp. Hvad skal jeg gøre for at jeg kan få den rigtige hjælp. jeg har en telefon af samme mærke og der har aldrig været problemer. MVH Rikke

Fastnettelefon.

Det var et must , da jeg tilmeldte mig , at min kones forretningstelefon forblev 97821995 , men uden vores viden , om hvad nummer vi faktisk fik , stod vi den 1. februar med en død telefon , til sene for kunderne der ikke kunne kontakte os , mange har ikke viden om internet , så flere kørte hertil , troede vi havde lagt forkert på. Det var først ved vores henvendelse til venlig medarbejder , at vi kunne oplyse andre om , hvad nummer vi havde. Men vi håber at det bliver tilrettet hurtigst.

Svært at blive kunde hos dem.

De har opsagt mit abonnement 2 gange. som jeg ikke har bedt om.

Interesse for kunden

Jeg synes de har været meget gode til at komme med et godt tilbud. Dog har jeg haft mange problemer med mit net, hvor helhedsbedømmelsen trak ned med 2 stjerner. Men så kom jeg i kontakt med noget fantastisk personale som "genvandt" stjernerne. Så alt i alt super service! :-)

Billig mobil, og svarer på henvendelser til kundeservice.

Jeg valgte Mobilic fordi de var billige. Dog fungerede ikke Internettet med en gang. Kundeservice var dog hurtige med at svare og hjælpe mig. Det var en fejl hos dem som de rettede ret hurtigt. Jeg havde forventet et kaos og ikke eksisterende service til disse priser, men de overraskede mig med god support.

lidt forvirring når man skal sætte sin mobil op til mms

jeg har endnu ikkefundet ud af det

ris og ros

det tog for lang tid inden mit tv blev i stand til at modtage signal, idet boksen var defekt, og det var åbenbart svært at indrømme, så der blev prøvet mange løsninger, der ikke virkede. Desuden blev jeg fejlinformeret omkring indholdet af pakken, jeg valgte, så det er resulteret i, at jeg må betale ekstra end lovet. Da jeg så endelig fik en ny boks, kørte det hele upåklageligt, men jeg skal stadig betale ekstra for de kanaler, der først var lovet, men som alligevel ikke var i pakken.

Anmeldelse

I det store og hele tilfredsstillende. Lidt lang ventetid ved tlf til kundeservice

Få besked når du kan spare penge

Tilmeld dig vores prisagent i dag på under 2 minutter og få automatisk besked fremover

Opret prisagent