Internethastighed – Sådan vælger du den rette internethastighed

Internethastigheden er en af de vigtigste ting at se på når man vælger internetudbyder, da prisen tit afgøres af dette punkt. Den optimale hastighed for dig afhænger dog af, hvad du bruger nettet til og hvor mange der bruger nettet på samme tid hjemme hos dig. Hvis du gerne vil opleve at nettet altid er hurtigt, så skal du vælge forbindelsen ud fra det maksimale forbrug, du har derhjemme. Det vil sige, at hvis I er en familie på 4, som alle streamer film, så bør I vælge en hastighed, der kan klare, at I alle bruger forbindelsen på samme tid uden problemer.

Det kan dog virke overskueligt, hvilken forbindelse der dækker dit behov, så derfor har vi nedenfor lavet en simpel guide til, hvad du får ud af de forskellige hastigheder – og ikke mindst til hvor meget belastning diverse forbindelser kan klare.

Sådan tjekker du din internethastighed

5 mbit: Netbank, søgning og streaming i lav kvalitet

Hvis du udelukkende skal bruge din computer til at søge på nettet og finde oplysninger på hjemmesider, vil en hastighed på 5 mbit være tilstrækkeligt. Du vil dog opleve at tungere opgaver på nettet ikke altid kører optimalt.

10 mbit: Sociale medier og streaming i HD, til 1 person

Hvis du bor alene vil du kunne streame film, serier eller sport i HD kvalitet uden problemer, også selvom du kigger på Facebook på mobilen samtidigt. Du vil dog opleve, at billedkvaliteten bliver sat ned, hvis I er flere, der bruger forbindelsen samtidigt. Hvis I ikke streamer eller downloader, så kan i godt være 2-3 personer der deler denne forbindelse.

20 mbit: Streaming i HD og online spil, men kun plads til 2-3 personer

Hvis I er 2-3 personer vil I med en 20 mbit forbindelse både kunne spille onlinespil, streame film, serier eller sport i HD kvalitet samtidigt uden nogle problemer. I vil først opleve problemer, hvis der er flere der downloader på samme tid eller hvis der er 4-5 personer, der bruger nettet samtidigt til at streame.

30 mbit: Streaming i 4k alene for 1-2 personer

Hvis du har et stort 4k tv, og ønsker at kunne se i den bedst mulige kvalitet, kan du gøre det med en 30 mbit forbindelse. Du vil dog opleve, at kvaliteten bliver sat ned til HD, hvis der er nogen, der downloader samtidigt. Hvis 4k streaming ikke er nødvendigt, så kan i sagtens være 4 personer på nettet på samme tid uden problemer.

50 mbit: Online spil, streaming i 4k og download på samme tid

Hvis I er en stor familie der bruger nettet meget på samme tid, så vil I kunne gøre det samtidigt med en 50 mbit forbindelse. Det er de færreste der vil opleve begrænsninger med en 50 mbit forbindelse, hvilket I kun vil opleve hvis I er 4 personer, der laver meget tunge opgaver på nettet.

100 mbit: Ingen begrænsninger for private forbrugere

Ligegyldigt hvor meget I ønsker at streame i høj kvalitet, downloade, spille spil eller at søge på nettet, vil I ikke opleve problemer med en 100 mbit forbindelse. Der er meget få opgaver som ikke vil fungere optimalt med en 100 mbit forbindelse, hvilket du som privat forbruger ikke vil opleve.

300 mbit og derover: Professionelle med et enormt behov

Hvis du professionelt arbejder med meget store filer, hvor du ikke vil vente mere end et par få sekunder på at hente eller uploade filer, vil en 300 mbit forbindelse være den bedste løsning. Som privatperson vil man dog ikke have brug for så store hastigheder. Det er derfor kun virksomheder der både arbejder med store mængder data og har brug for at have mange personer online på samme tid, der har brug for så kraftig en forbindelse.

Upload hastigheden er også vigtig

Selvom mange opgaver på nettet sætter krav til downloadhastigheden, så skal du ikke glemme upload hastigheden. Du vil især få gavn af en større upload hastighed, hvis du uploader videoer til YouTube eller uploader store filer til en online harddisk. Hvis du dog kun skal bruge dit internet til at surfe mv. er dette ikke et væsentligt parameter for dig.

Find det hurtigste fibernet her.

KLIK HER!

Få besked når du kan spare penge

Tilmeld dig vores prisagent i dag på under 2 minutter og få automatisk besked fremover

Opret prisagent

Er du i tvivl?

Så anbefaler Internetpriser.dk Hiper!

   

 SE PRISER OG HASTIGHEDER

 

 Hiper giver max hastighed på din bopæl

fra 199 kr./md. inkl. gratis trådløs router!